De Gule Sider afskediger 4 ud af 10 medarbejdere

Oprettet 18/08/2011 – 15:07

Onsdag den 17. august 2011 vil blive husket som blodrød onsdag på De Gule Sider
De Gule Sider er ramt af krise. 40 procent af deres medarbejdere, herunder cirka 130 metallere, er blevet afskediget. Årsagen skyldes ifølge ledelsen svigtende salg og manglende indtjening.
Siden De Gule Sider i 2006 blev solgt fra TDC, er det gået støt ned ad bakke. Dengang var cirka 450 metallere beskæftiget i virksomheden, men ingen af de skiftende direktører har formået at vende udviklingen. Souschef i IKT- og uddannelsessekretariatet, Michael Antonsen, siger:
”Det er en virkelig kedelig situation medarbejdere og virksomhed står i. Fejlslagne strategier under konstant skiftende ledelse har forårsaget, at virksomheden er, hvor den er i dag. Vi har længe i samarbejdssystemet og forhandlingssystemet påpeget nødvendigheden af, at der er stabilitet i ledelsen og fokus på virksomhedens kerneopgaver. Medarbejderne kan ikke blive ved med at skulle forholde sig til strategier, der udskiftes i takt med direktørerne”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *