Detailhandlens egen videreuddannelse er nu en realitet

Oprettet 06/08/2010 – 22:25

Der er allerede stor interesse for Akademiuddannelsen Retail Leadership, som starter til september. Detailhandlen oplever et stigende behov for at videreuddanne arbejdskraften efter grunduddannelserne. Akademiuddannelsen i Retail Leadership er en ny mulighed for videreuddannelse målrettet ledere og potentielle ledere fra detailhandlen.
”Vi har mange interesserede arbejdsgivere, der ser Akademiuddannelsen som en mulighed for at give deres medarbejdere en videregående uddannelse på relativ kort tid. Hvert fag består nemlig af 3 moduler af to dages varighed med overnatning, fortæller underviser og koordinator Helle Linde fra Københavns Erhvervsakademi, som skal undervise på Akademiuddannelse i Retail.
Nyt læringskoncept skræddersyet detailbranchens behov
De nye Retailere vil opleve et helt andet læringsrum end det traditionelle:
”Vi har tilpasset undervisningsformerne og indholdet til netop denne gruppe af ledere eller kommende ledere fra detailbranchen. Vi tager udgangspunkt i deres konkrete problemstillinger fra en hektisk hverdag. Der skal ikke terpes og læses mange tykke bøger, det er tværtimod de studerendes egne erfaringer, der hele tiden sættes i spil. De skal tage stilling, diskutere, reflektere og de vil blive prøvet på deres holdninger og få anvendt deres nye viden med det samme hjemme på jobbet”. Læring skal være sjovt!, fastslår Helle Linde fra Københavns Erhvervsakademi.
”Vi tror på at uddannelsen skal tænkes som en helhed i forhold til de studerendes profession, faglighed, personlighed og deres specifikke udfordringer. Internatopholdene giver mulighed for at komme ud af de vante rammer og skabe rum for refleksion. Seminaropholdene danner grundlag for den vigtige læring, der sker mellem modulerne hjemme i den praktiske hverdag.”, fortæller underviser Helle Linde, KEA.
En bred alliance af detailfolk og undervisere er gået sammen om at udvikle nye undervisningsmetoder til ansatte indenfor detailhandlen – en målgruppe som oftest vender tommelfingeren ned til skole- og uddannelsessystemet. Tre offentlige udbydere af uddannelser, en privat kursus-udbyder og ca. 20 store detailkæder har skræddersyet nye uddannelsestilbud til detailhandlen.
Stadig ledige pladser
Der er stadig ledige pladser på Akademiuddannelsen i Retail, som starter i Middelfart med det første seminar den 7.-8.september 2010. Første modul handler om Konceptstyring og afvikles i efteråret 2010. Dette kan også tages som et enkeltstå

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *