Oprettet 10/08/2011 – 19:05
I Schweiz udgør erhvervsuddannelserne hovedvejen i uddannelsessystemet. Holland har gode erfaringer med skolepraktik. De udenlandske erfaringer kan give den danske debat perspektiv.
Det er velkendte udfordringer, der altid dukker op, når snakken falder på erhvervsuddannelserne: Praktikpladssituationen, skolepraktik, frafald og uddannelsernes omdømme.
Og udfordringerne præger da også den engagerede snak på Sorø-mødet 2011, der på mødets anden dag fik et internationalt perspektiv. For hvordan er det lige med uddannelsernes omdømme i udlandet?
Vi er proffer, der uddanner proffer
Bruno Clematide, direktør i konsulentbureauet Kubix, fortalte om erhvervsuddannelsessystemet i Schweiz, hvor 90 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Og heraf vælger hele to tredjedele ifølge Bruno Clematide en erhvervsuddannelse.
Der er en høj status om erhvervs-uddannelserne i Schweiz.
Erhvervsuddannelserne i Schweiz er delt op i tre uddannelser:
EUD-classic, der minder om den almindelige danske duale model (en vekseluddannelse mellem skole og praktik)
Berufsmaturitæt, der minder om den nye danske eux
Berufsattest: En toårig EUD for de mindre bogligt stærke, der giver merit til EUD-classic.
Schweiz kæmper ikke på samme måde med udfordringer med erhvervsuddannelsernes omdømme. Her er der tværtimod en stolthed forbundet med uddannelserne:
”Der er en høj status om erhvervsuddannelserne i Schweiz. Her bliver de opfattet som en hovedvej og ikke en losseplads,” sagde Bruno Clematide med henvisning til debatten på Sorø-mødets første dag, der blandt meget andet handlede om uddannelsernes omdømme. Ifølge Bruno Clematide er det i høj grad den schweiziske version af eux, der bidrager til erhvervsuddannelsernes høje status.
Stoltheden over erhvervsuddannelserne skinner tydeligt igennem i Schweiz, hvor der mange steder hænger klistermærker med teksten: ”Vi er proffer, der uddanner proffer” fortæller Bruno Clematide.
Hotel skolepraktik
Skolepraktikken er også et af de tilbagevendende temaer for erhvervsuddannelserne.
Skolepraktikken må ikke være et dårligt brand.
”Skolepraktikken må ikke være et dårligt brand. Det skal præsenteres som et reelt alternativ, for der er ingen, der synes, det er sjovt at gå på en nødløsning,” sagde Bruno Clematide og fremhævede et eksempel på en skolepraktik i Holland. Her har praktikeleverne fået den ene fløj af et rigtigt hotel med rigtige gæster og rigtige arbejdsopgaver. Hotelgæsterne får opholdet lidt billigere, og eleverne lærer, hvordan det er at være på arbejdsmarkedet. Og de lokale virksomheder? De synes, det er alle tiders, for skolepraktikken er med til at uddanne deres kommende arbejdskraft.