Ny Sales Manager for Avis og Budget i Danmark

Oprettet 17/08/2011 – 15:06

Birger Flinthagen er pr. 3. august 2011 ansat hos Avis og Budget Biludlejning som Sales Manager i Danmark.
Birger kommer fra en stilling som Sales Manager hos VisitSweden, hvor han havde det primære ansvar for rejsebureauerne. Tidligere har Birger været ansat 7 år hos SEB-Kort, hvor han som Account Manager havde ansvaret for distrikt Fyn & Jylland samt erhvervsrejsebureauerne. Birger bringer en stor portion erfaring med sig ind i sit nye job og har mange års erfaring i salg både overfor rejsebureauerne og de kommercielle kunder.
Birger vil i sin nye position som Sales Manager være ansvarlig for salget til de største danske virksomheder og partnere sammen med hans team af Key Account Managers på Sjælland og i Jylland.
Birger efterfølger Karina Block Henriksen, der stoppede i Avis per 30. maj 2011. Birger vil få base på RAC Denmarks hovedkontor på Sluseholmen i København og referere til Tonje Fossum, Skandinavisk Sales and Marketing Director.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *