Ny vice dean til HD- og Masteruddannelserne

Oprettet 04/10/2011 – 16:06

CBS har ikke tidligere haft en samlende vice dean-funktion for området, der omfatter flere end 2.100 studerende. En af Christians vigtigste arbejdsopgaver bliver at udvikle en fælles strategi for uddannelserne og styrke relationerne til den private og offentlige sektor, som hvert år sender flere hundrede ansatte på leder- og efteruddannelse på CBS.Christian har mere end 15 års forsknings- og ledelseserfaring fra både offentlige og private organisationer og skal sikre forsat udvikling og kvalitet i det strategisk vigtige efteruddannelsesområde.
Den helt rigtige profil
Christian Tangkjær kommer senest fra en stilling som ledelseskonsulent og partner i en rådgivningsvirksomhed. Før det var Christian Tangkjær sekretariatschef i ACE Denmark under Videnskabsministeriet, hvor han havde et hovedansvar for at udvikle det første akkrediteringskoncept for universitetsuddannelser i Danmark.Christian blev hentet til det dengang nyoprettede ACE Denmark fra en stilling som udviklings- og kommunikationschef hos BEC Business Education College.Ifølge uddannelsesdekan Jan Molin, har Christian Tangkjær den helt rigtige profil til at styre det omfattende efteruddannelsesområde på CBS.- For yderligere at sikre og udvikle den høje grad af kvalitet af vores efteruddannelser for vores studerende har vi valgt at oprette den nye vice dean-funktion, så den både understøtter et velfungerende fagligt indhold med de allerbedste forskere og dermed sikrer, at CBS fortsat kan levere lederuddannelser på et højt internationalt og fagligt niveau. Christian har ledererfaring fra udviklingsorienterede organisationer samt en sjælden kombination af forskningsbaseret faglighed med baggrund i hans ph.d og udviklingsorienteret indsigt. Dertil har Christian nogle særlige kompetencer inden for kvalitetssikring og udvikling, som vil styrke CBS i det fremadrettede arbejde med vores efteruddannelser, således at både studerende og undervisere er tilfredse.
Tilbage i forsknings- og uddannelsesmiljøet
Om sit nye job siger Christian Tangkjær:- CBS er en internationalt meget anerkendt business school, og CBS repræsenterer et universitært miljø med stor udviklingskraft. Jeg glæder mig til at komme tilbage i forsknings- og uddannelsesmiljøet. Stillingen som studiechef er summen af alt det, jeg har lavet gennem hele min professionelle karriere. Jeg trives enormt godt i udviklingsorienterede, faglige organisationer og ser frem til at være ansvarlig for en strategi, der kan samle og skabe synergieffekter på tværs af de enkelte uddannelser. Det handler om at forankre uddannelser endnu stærkere internt og sikre solid ekstern forankring, således at CBS fortsat er dagsordensættende inden for efteruddannelsesområdet – et område, som kun vil blive endnu større fremadrettet. Om Christian Tangkjær
Christian Tangkjær er uddannet cand.merc i Strategi, Organisation og Ledelse (SOL) og har en ph.d fra Copenhagen Business School. Privat bor Christian Tangkjær i Solrød og er gift med Pia, der er selvstændig erhvervsdrivende. Sammen har de to piger på hhv. 9 og 12 år. Christian er i fritiden et meget aktivt menneske, der både cykler, løber maraton og spiller veteranfodbold.2011 Vice dean for HD og Masteruddannelserne, Copenhagen Business School
2010-2011 Partner og ledelseskonsulent, MUUSMANN A/S
2009-2010 Ledelseskonsulent, selvstændig
2007-2009 Sekretariatschef, Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark
2005-2007 Udviklings- og kommunikationschef, BEC Business Education College
1994-2005 Forskellige forsknings- undervisnings- og ledelsesposter ved Copenhagen Business SchoolChristian har fra 2005-2011 bevaret kontakten til CBS som ekstern lektor på de forskellige masteruddannelser. Dertil har Christian Tangkjær bestridt en række tillidsposter og er nuværende censor og underviser ved Forsvarsakademiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *