Sådan får du Arbejdsmiljøprisen 2011

Oprettet 18/08/2011 – 15:07

Har din virksomhed forbedret arbejdsmiljøet – gerne på en ny og uventet måde – kan du indstille virksomheden til Arbejdsmiljøprisen 2011.
Har din virksomhed forbedret arbejdsmiljøet – gerne på en ny og uventet måde – kan du indstille virksomheden til Arbejdsmiljøprisen 2011.
Den 30. november 2011 uddeles arbejdsmiljøprisen for 6. år i træk til virksomheder, der har fundet gode og alternative løsninger på problemer med arbejdsmiljøet.
Vinderne af Arbejdsmiljøprisen skal findes inden for nedennævnte fire kategorier:
Arbejdsulykker
Psykisk arbejdsmiljø
Muskel- og skeletbesvær
”Arbejdsmiljø som strategisk element”
Årets aktuelle tema
Kategorien ”Arbejdsmiljø som strategisk element” er året aktuelle tema. Med dette tema ønsker Arbejdsmiljørådet at være med til at afdække de gode eksempler og erfaringer, man har gjort sig ude på virksomheder og i institutioner, inden for rammerne af den nye lovgivning om organisering af arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljø skal være en del af den strategiske ledelse og daglige drift.
På denne baggrund gives prisen for denne kategori til den virksomhed eller institution, der har styrket arbejdsmiljøindsatsen ved at integrere arbejdsmiljø i øvrige processer eller strategiske beslutninger inden for rammerne af reglerne om samarbejde om sikkerhed og sundhed.
Alle danske virksomheder kan deltage
Deltagelse kræver blot, at der i virksomheden, i en afdeling eller lignende er gennemført en arbejdsmiljøindsats, der har været med til at forbedre arbejdsmiljøet – gerne på en ny og uventet måde.
12 virksomheder deltager i opløbet
Blandt de indstillede virksomheder er det op til dommerkomiteen at udvælge et felt af 12 nominerede. Herfra findes vinderen inden for de fire kategorier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *